Kære John Snedker og resten af den socialdemokratiske kandidatgruppe. Jeg har læst jeres valgprogram, og har nogle gange forsøgt at få svar på hvor pengene til jeres mange flotte løfter skal komme fra. Det står der nemlig ikke noget om i programmet.
Det giver sig selv, at man ikke kan opnå at 70% af kommunens energi skal være vindenergi, eller at vi skal skifte til el-busser, uden betydelige investeringer. Hvem skal betale for disse forslag?
Venstre har spurgt flere ledende S-medlemmer i flere paneldebatter, men indtil videre har vi ikke fået noget klart svar. Jeg håber at I inden valgdagen 19/11 vil fortælle borgerne, hvor pengene skal tages fra. Indtil videre er valgprogrammet kun flotte løfter.
Med håb om svar…