I morgen skal krydset sættes – stem personligt

Kære læser på min blog. I morgen skal krydserne sættes til byråds- og regionsrådsvalget. Stephanie Lose og jeg håber at få lov til at fortsætte vores arbejde for borgerne i Esbjerg Kommune og Region Syddanmark.

Jakob og Stephanie - valgannonce

Opfordringen herfra er: Stem personligt. Jeg står nr. 2 på Venstres liste til byrådsvalget, og Stephanie står nr. 3 på Venstres liste til regionsrådsvalget.

Jeg har i den forgangne byrådsperiode haft fornøjelsen at være næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget og 1. viceborgmester for Esbjerg Kommune. Dette arbejde har givet mig en masse fantastisk spændende opgaver, og jeg har mødt fascinerende mennesker rundt omkring i vores store kommune.

Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg gøre mit til at sørge for, at Esbjerg Kommunes gode udvikling vil fortsætte. Den forgangne byrådsperiode har været rigtig god for Esbjerg – vi har oplevet vækst og udvikling, men vi må ikke gå i stå her. Kommunens økonomi er under pres, og vi skal sikre, at der fortsat er råd til kernevelfærd og vækst. Det gør vi bedst ved at forsætte den sikre V-kurs, som kommunen har haft i snart 20 år.

Jeg vil derfor anbefale at stemme på V – og meget gerne på mig – jeg står nr. 2 på Venstres liste til Byrådet.

Forfatter: Jakob

Jeg er direktør for virksomheden Webitall ApS - en web-virksomhed beliggende i Esbjerg. Vi har kompetencer indenfor webudvikling, hjemmesideopbygning, ecommerce, SEO og online marketing. Jeg skriver om forskellige emner indenfor hjemmeside- og SEO-verdenen, og er også bidt af den politiske bille.

Skriv et svar